Her finder du oplysninger om Landsstævner og Klubstævner 

 

Landsstævne 

Klubstævne

 

Info omkring kuskelicens kan findes på DKFs hjemmeside - klik HER

Info om Kørecentret - Facilitetskort
 

VK tilbyder opstaldning i paddocs:

Lovstof omkring brug af paddoks

Paddoks skitse

Landsstævne område

 

Slideshow med nyttig viden om maraton                  

Kørestævner
Vendsyssel Køreforening arrangerer to slags kørestævner; nemlig klubstævner og landsstævner.

Klubstævner vil oftest vare én dag, hvor ekvipagerne kører de tre discipliner i samme forspænding. Eftersom det er træning og læring kan en nybegynder få en mere erfaren kusk med på bukken, således at der er mulighed for at få undervisning, mens man kører. Samtidig kan man få gode råde om heste, seletøj, forspænding og vognene.


Landsstævne

Til et landsstævne vil kuske fra andre køreforeninger kunne deltage. De vil oftest have en varighed på to dage, hvor der dystes i de fire discipliner. Til disse stævner vil der være tilknyttet uddannede dommere og dyrlæge. De sikrer at reglementet og dyrevelfærden overholdes. Desuden er disse stævner kvalifikationsgivende i fht. deltagelse i Danmarksmesterskaberne, som afholdes hver 2. år i lige år.
Der køres efter de aktuelle FEI reglementer som er internationale regler og anvisninger for stævneledelsen.

 

De fire discipliner, der konkurreres i er:

Præsentation

Dressur

Maraton

Forhindringskørsel

 


For alle disciplinerne gælder det om at få færrest mulige strafpoint, og der kåres vindere i forskellige klasser; fra en-spand hest /pony til fire-spand-heste/ponyer. Det bemærkes også, hvis en kusk udviser god horsemansship.

HJÆLPERE: Hvis man er interesseret i hestevognskørsel, men måske ikke er kommet i gang, så er det en god start at melde sig som hjælper til et stævne. Ingen bliver sat til en opgave uden man er instrueret heri, og man vil oftest være sammen med en mere øvet hjælper. Står man så overfor at skulle i gang med kørslen, er det også en god idé, at trække på de mere erfarne kuske i foreningen. Det er vigtigt, at sikkerheden er i top, når man slipper hestekræfterne løs foran en vogn. Det gælder både hesten / ponyen, seletøjet, forspændingen og vognens stand. Uanset hvad spørgsmålene gælder eller om det er vedrørende at tilbyde sin hjælp, så er man altid velkommen til at kontakte en fra Stævneudvalget eller bestyrelsen.Vendsyssel Køreforening er kendt for at kunne have det hyggeligt, når man er sammen til arrangementer.