Forhindringerne på Kørecentret

Vendsyssel Køreforening råder over et meget stort og veletableret forhindringsområde.
Lige pt findes der 4 stationære forhindringer på området, foruden to skovforhindringer.

Forhindringerne er både for nybegyndere og rutinerede, da de kan udnyttes meget fleksibelt i forhold til hvilke kuske, der skal benytte dem.

Fremtidsplanerne er, at der skal komme yderligere mindst en stationær forhindring, uden der dog er sat noget tidspunkt for opførelsen af denne.
 
Bro forhindringen
Bro forhindring
I forbindelse med DM i 2008 blev den store bro forhindring etableret. Broen blev svejset på det lokale HMK værksted og blev transporteret til Holtegaard på blokvogn. Det var en større opgave, men lykkedes heldigvis. Og på den måde fik VK endnu en stor, flot og udfordrende forhindring.
Broen er bygget således, der også kan køres under den. Det giver mange mulighed for banebyggerne.

En bro af denne størrelse kræver lidt mod første gang, den skal forceres, og det giver vist et sug i maven for de fleste kuske første gang, de styrer deres spand hen til broen.

 
HF Transport
Vandforhindring
Den store vandforhindring blev etableret i 2005 og fik navnet Bjørnegraven. I forbindelse med afholdelsen af DM i 2008 blev forhindringen udbygget med bakken ved siden af, hvor de store træstammer, der er savet ned i Hammer Bakker, gør den noget mere udfordrende.
Udbygningen blev mulig da HF Transport gik ind som sponsor og sørgede for udgravning m.m.
Det er blevet en utrolig flot forhindring, der giver kuskene en mulighed for at afprøve deres kunnen, og kræver sit af hestene, når de skal omkring de store stammer i snævre vendinger.
Vendsyssel Køreforening
Lav din egen hjemmeside med mono.net